Arkiv

Skribentarkiv

Fremtidsforskning

oktober 15, 2010 Skriv en kommentar

I arbejdet med en tilbygning til Kunsten er det vigtigt ikke kun at overveje hvad et kunstmuseum skal indeholde i dag, men også hvordan det skal fungere i fremtiden. I den sammenhæng er det relevant at kigge på fremtidsforskning inden for kultur, fællesskab og sociale medier. Fremtidsforsker Anne-Marie Dahl har skrevet artiklen ”Nye mødeplatforme i en flydende fremtid” til hjemmesiden futuria, der tager fat i fremtidens livsstile.”Fritids- og kulturlivet har tidligere stort set været henlagt til efter 17.00 og helst i lokalområdet og gymnastik på den lokale skole. I fremtiden vil både fysisk aktivitet og det kulturelle være langt mere integreret i vores arbejdsliv…” (Anne-Marie Dahl 2010). Hun beskriver hvordan skellet mellem arbejde og fritid i fremtiden vil blive opløst. Idéer kan fås hvor som helst, og det bliver mere almindeligt at holde møde på alternative steder som caféer og fitness centre, samtidig med at børnene underholdes..”Fremtidens mennesker vil ikke være individer men situider, situationsbestemte følelsesmennesker, der skifter ønsker og retning igennem dagen – ja næsten fra minut til minut. På et tidspunkt på jagt efter event og oplevelse, dernæst søgende efter fællesskab og social kontakt og det næste øjeblik handler det om ro og wellness.”(Anne-Marie Dahl 2010) Mennesket bliver mere selektivt og lever i nuet, med brug for en varieret underholdning.

”Der vil givet opstå nye sociale mødepunkter, hvor vi kan gøre noget sammen hver for sig. Frem for at far skal vente en time i en kold gymnastiksal, mens lille Louise er til tumling, vil familien søge steder, hvor mor kan dyrke fitness, mens Louise tumler, Peter læser lektier og far er på madlavningskursus med en velfortjent stor øl. Det multifunktionelle er en måde at skabe rammer for fællesskabet i en tid, hvor det lokale foreningsliv udfordres af individuelle sportsgrene som fitness og en krig af individuelle kulturelle oplevelsestilbud.” (Anne-Marie Dahl 2010)

 

Fremtidsforsker Johan Peter Paludan tog allerede fat i fremtidens kunst i sin artikel fra 2001 ”Fremtidens kunst og kunstmuseer” skrevet for Instituttet for Fremtidsforskning IFF. Artiklen omhandler hvordan kunsten i fremtiden vil blive mere eftertragtet og udvikle sig til ikke kun at omfatte de traditionelle kunstformer. ”Vi lever i en periode præget af økonomisk vækst. Der er selvfølgelig ingen garanti for at dette fortsat vil gøre sig gældende og skulle vi ende i en økonomisk krise à la 1930’erne er meget af det der siges her irrelevant. Nu er der meget der tyder på, at den økonomiske vækst vil fortsætte. Det vil måske betyde, at der kommer flere kunstnere. Meget tyder på at efterhånden som de materielle behov er dækket, vokser de immaterielle. Dette kan selvfølgelige i første omgang føre til en stigende interesse for kunst og kultur i bred forstand.”(Johan Paludan 2010) Det tages selvfølgelig i betragtning at artiklen er skrevet før den nuværende finanskrise. Der har været et økonomisk dyk, måske endda det værste siden 30’erne. Ingen kan sige hvornår krisen ender, men mange mener den allerede er vendt eller at det sker inden for de to næste år og derefter vil Johan Paludans forudsigelser atter gælde(Jeffrey Saunders 2009). Folk vil ifølge ham få en større interesse for kunst, når de har fået stillet deres materielle behov. Interessen bliver også større da kunstbegrebet er blevet bredere. Kunst er i dag ikke kun malerier og udhuggede skulpturer. Der findes alt fra digital kunst, installationskunst, performencekunst osv. Som Johan Paludan skriver ”For kunstmuseer ligger udfordringen for det første i en yderligere differentiering af kunstbegrebet” er det en udfordring for kunstmuserne at rumme de mange kunstbegreber og en interessant problemstilling i det kulturelle liv.

 

 

 

Det ses tydeligt at de immaterielle behov vokser, både i form af nye museer og musikhuse, men også hos de mere alternative underholdningsformer. Ses der på Aalborg findes der Platform 4, som er en gammel lagerbygning der huser og arrangerer forskellige events. De har over sommeren stået for sail-in bio, blip festival, chill i parken og andre spændende aktiviteter. Det tyder også på en udvikling i den retning Anne-Marie Dahl forudser. Et fremtidigt museum skal derfor kunne rumme det fremtidige menneskes livsstil. Det skal være åbent for flere forskellige og nye typer besøgende, der ikke kun forventer en rolig gennemgang på et museum, men også har brug for at blive aktiveret og underholdt. Det skal være et sted for hele familien, hvor de kan tage hen som en enhed, men stadig få opfyldt deres individuelle behov. De mange kunstbegreber der findes i dag, tiltrækker flere forskellige målgrupper, og derfor kan et fremtidigt kunstmuseum blive et sted for den brede befolkning.

 

 

Anne-Marie Dahl, Nye mødeplatforme i en flydende fremtid http://www.futuria.dk/Default.aspx?ID=82&PID=99&M=NewsV2&Action=1&NewsId=9, d.14-10-10

 

Johan Peter Paludan, Fremtidens kunst og kunstmuseer http://www.iff.dk/scripts/artikel.asp?id=425&lng=1, d.14-10-10

 

Jeffrey Saunders, Her slutter krisen, http://finans.tv2.dk/nyheder/article.php/her-slutter-finanskrisen/?id=21162569, d.15-10-10

 

Reklamer
Kategorier:Analyse Tags: ,

Essay – Et fremtidsscenarie

oktober 15, 2010 Skriv en kommentar

Dette essay skal bruges til at illustrere hvordan vi forestiller os det nye kunstmuseum kunne bruges.

Endelig er det weekend. Det er lang tid siden vi har haft noget kvalitetstid sammen som en familie. Josephine har haft travlt på sit nye arbejde og jeg har været begravet i arbejde op til vores deadline her i går. Det kunne egentlig være meget spændende at tage op og besøge Kunsten igen ovenpå den artikel jeg læste i forgårs. Jeg har dog næsten lige været deroppe i forbindelse med arbejdet, men Mathias og Camilla lød meget interesseret i at deltage i tegnekonkurrencen. Det var vidst noget med at en aktuel udstillende kunstner ville være tilstede og arbejde sammen med børnene.

Josephine var helt med på ideen om at tilbringe et par timer i de kulturelle og inspirerende omgivelser. Hun trænger også til et pusterum. Det er nu også dejligt at børnene for en gangs skyld vil med ud og opleve noget af den danske og nordjyske kultur.

Ved ankomst gør Josephine mig opmærksom på hvor lang tid det er siden hun har været på Kunsten, hun havde helt glemt hvor smukt og højtideligt det fremstår. Jeg giver hende helt ret og efter vi kommer indenfor falder samtalen på det fine arbejde med lysindfaldet. Igennem min interesse for arkitektur føler jeg en stor respekt for arbejdet med de elegante materialer og formsproget. Josephine kommer over til mig, hun spørger om vi ikke skal smutte over i tilbygning og kigge til børnene som ret tidligt smuttede over til værkstedet. Jeg har også været særudstillingen igennem og set den permanente før, så det var fint med mig.

Skiftet imellem den nye og gamle bygning er ganske tydeligt, men jeg kan alligevel sagtens se sammenhængen. Josephine påpeger hvordan tilbygningen tager udgangspunkt i Aaltos værdier, men med en mere moderne æstetik – Så har hun alligevel lyttet efter i nogle af mine utallige hjemmelektioner om arkitektur og kunst.

Vi finder børnene på værkstedet i fuld gang med at tegne og male sammen med en masse andre kreative sjæle. Hende kunstneren har en tydelig inspirerende udstråling der fanger de fremmødte. Der er både gamle, voksne, unge og børn som arbejder, leger og er kreative. Humøret er højt og der er en summen af liv derinde. Josephine og jeg efterlader børnene og bevæger os imod den store udstillingssal, hvor den nyeste udstilling netop er åbnet. På vejen derhen kan vi høre dæmpet musik, måske der er en koncert i gang inde i auditoriet.

Sidst jeg var her var der en maleriudstilling hvor man rigtig kunne nyde malerierne i det neutrale rum og diffuse dagslys – Hvad mon den nye kunstner har brugt rummet til. Sikke mørkt det dog er blevet herinde, jeg havde slet ikke troet det var muligt ovenpå mit sidste besøg. Det er en kæmpe træskulptur med en video projiceret på sig som er udstilles midt i rummet. Rigtig interessant. Jeg fornemmer en klar kontrast herinde i forhold til de gamle udstillingslokaler, og sikke en berigelse for museet at det kan varetage så forskellige udstillinger.

Josephine kommer og henter mig, hun har opdaget at døren ind til auditoriet er åbnet og mener vi lige skulle kigge ind før vi mødes med Mathias og Camilla igen. Jeg havde helt ret, der havde været koncert tidligere, men nu står musikerne og svarer på spørgsmål fra publikum. Hvor interessant, jeg havde aldrig forestillet mig at der var så mange bagvedliggende tanker, rent musikalsk i en jazzkomposition.

Mathias og Camilla har været rigtig produktive og har fået deres flotteste tegninger op og hænge i værkstedets udstilling. Jeg er sikker på at de vinder førstepræmien i denne uge. Jeg synes de har fortjent en kage og et glas hyldebærsaft for den flotte indsats, så et besøg på Kunstens cafe bliver sidste stop. Det viser sig at vi alle har fået hver vores individuelle oplevelse på denne begivenhedsrige lørdag.

 

Kategorier:Design Tags: ,

Klima

oktober 7, 2010 3 kommentarer

Vindrose:

I Aalborg, bl.a. pga. beliggenheden op til Limfjorden, er de mest dominerende vinde fra syd og vest, hvor vest er den hyppigst forekommende. Kunstmuseet ligger umiddelbart gemt væk bag bakken fra den gamle grusgrav og de høje træer imod syd og vest. Dette bevirker at museet ikke er så udsat af den til tider meget kraftige vestenvind og derfor kan naturlig ventilation fra vinden ikke udnyttes i så stor en grad.

Soldiagram:

I Aalborg varierer solhøjden fra ca. 10° – 57° hen over året. Hvor 10° er på vinter solhverv og 57° er på sommersolhverv. I forhold til Kunsten betyder dette at man om sommeren har mange timer med høj belysning på bygningen og det kan derfor udnyttes til både indvendig belysning og opvarmning. Derimod er solen mere gemt væk i vinterperioden, igen pga. bakken og de høje træer imod syd.

Kategorier:Analyse, Bindinger Tags: , ,

Kommuneplan

oktober 5, 2010 Skriv en kommentar

Aalborg kommunes krav til området og hvad det skal bruges til:

Målet er at sikre velfungerende rammer for Nordjyllands Kunstmuseum. Det er også et mål at området fremstår som en af de markante byarkitektoniske oplevelser langs Kong Christians Allé. Endelig lægges der vægt på, at området visuelt opleves som en integreret del af Skovbakkeforbindelsen.

Anvendelsen af området skal være rettet imod kulturelle og rekreative formål samt undervisning.

Arkitekturen skal fremstå som en integreret del af skov- og bakkelandskabet imod syd. Den skal danne ramme om et værdifuldt kulturmiljø og skal i skala, formsprog og materialevalg tilpasses eksisterende bebyggelse. Bebyggelsens synlighed fra kong Christians allé skal sikres og markant beplantning omkring museet skal bevares.

Derudover er stort set alt det bebyggede på grunden fredet og må derfor ikke pilles ved. Det stiller store krav til placeringen af tilbygningen.

http://aakwww.aalborgkommune.dk/Kommuneplan/Kommuneplanrammer/Vest+Aalborg/Hobrovejkvarteret/3.2.O1.htm

Kategorier:Bindinger Tags: ,

Aros – Århus kunstmuseum

oktober 4, 2010 Skriv en kommentar

ARoS Aarhus Kunstmuseums er et spektakulært billed- og oplevelseshus for børn og voksne; en mental servicestation hvor det nysgerrige menneske kan blive både behaget og udfordret. Arkitekturen er i international klasse. Det samme er kunsten. Og begge byder på oplevelser af høj karat: Fra lys til gys, fra holdning til underholdning, fra lystvandring til udfordring. Den århus-baserede tegnestue Schmidt Hammer Lassen (SHL) står bag dette byggeri.

Kunsten

ARoS byder på næsten 7.000 kvadratmeter udstillingsareal. Tre gallerier på hver 1.060 kvadratmeter rummer værker fra den permanente samling, dvs. kunst fra 1770 til i dag. De 9 rum er et særligt udstillingsafsnit i museets underetage, reserveret og specialindrettet til international lys-, video- og installationskunst.

Juniormuseet

Udover gallerierne rummer ARoS et Juniormuseum med værksted; et sted for videbegærlige og nysgerrige børn og unge, der på en utraditionel og spændende måde har lyst til at lære mere om kunsten.

Udpluk fra:

http://www.aros.dk/page.asp?sideid=66&zcs=3

Kategorier:Cases Tags: , , ,

Louisiana

september 29, 2010 3 kommentarer

Historisk

Det er det uhøjtidelige ved Louisianas arkitektur, der først springer i øjnene ved et besøg. Museet betragtes som et hovedværk i dansk modernistisk arkitektur og er især berømmet for, hvordan bygningerne sammenføjer de nye tilbygninger til den gamle hovedbygning og tilpasser sig parklandskabets terræn med træer, skovsø, græsplæner og Øresund.

Museets udvidelser og modernisering

1958-76: Vestfløjen og koncertsalen
I 1966 og 1971 blev museet udvidet med Vestfløjen. I 1976 fulgte så koncertsalen, hvis akustik og atmosfære gør den særlig velegnet til kammerkoncerter.

1982: Sydfløjen
Med Sydfløjen fik Louisiana tilført udstillingsrum med større loftshøjde og rummelighed end i de hidtidige bygninger. De høje rum fremhæver kunstværkernes kvaliteter, idet de får rigeligt plads omkring sig og optimalt dagslys. Sydfløjen er bygget ind i terrænet for at fastholde Louisianas lave skala.

1992: Østfløjen
Med opførelsen af Østfløjen, der stod færdig i 1992, blev museets bygninger forbundet i en tilnærmet cirkelform. Museets grundplan blev væsentligt forbedret, og man kan nu komme hele vejen rundt på en vandring, hvor man snart er koncentreret om kunstværkerne, snart kobler af ved udsynet til parken eller Sundet.
Med Østfløjen blev Louisiana også fuldt udbygget som et museum for moderne kunst, idet tilbygningen giver mulighed for at udstille tegninger og grafik, der ikke må udsættes for dagslys. På grund af lysforholdene bruges grafikfløjen også ofte til udstilling af fotografier, video- og lyskunst.

1994-1998: Børnehuset, Søhaven
og Louisiana Butik
Med Børnehuset fra 1994 fik Louisiana en enestående ramme om museets aktiviteter for børn og unge. 1998 blev der foretaget en udvidelse for at forbedre museets publikumsfaciliteter. Samtidig fik Louisiana Butik bedre pladsforhold.

Udpluk fra:

http://www.louisiana.dk/dk/Menu/Bes%c3%b8g+Louisiana/Museet+og+arkitekturen/Arkitekturen

Besøgt d. 29.09.10

Kategorier:Cases Tags: , ,

Hello World!

september 28, 2010 1 kommentar

Hej og velkommen til vores blog.

Her kommer vi til at uploade alt vores projektmateriale, billeder, tekster, film osv. I skal være velkommen til at kommentere og give feedback.

Hilsen Gruppe – 8 ARK: Camilla Lykshøj, Camilla Guldbrandt, Karen, Josephine, Mathias & Elias

Kategorier:Andet Tags: