Arkiv

Skribentarkiv

Nordjyllands kunstmuseum KUNSTEN, af Aalto og Barüel

oktober 4, 2010 Skriv en kommentar

Nordjyllands kunstmuseum KUNSTEN, af Aalto og Barüel

Vigtige årstal: Indvielse den 8 juni 1972, en byggeperiode på 4 ½ år(næsten det dobbelte af planlagt), fredet i 1995,

  • I det oprindelige museum, som var tegnet af Conrad Weber, var bygningsforholdene for ringe og det var nødvendigt at bygge et nyt.
  • Med et nyt museum var det tanken, at kunsten skulle virke ”forædlende” på ”den store ubemidlede klasse”, og at samlingen af oldsager skulle ”løfte Folkeaanden og udbrede Kjærlighed til Fædrelandet og dets historiske Minder” s. 7
  • I 1936 udskrev museets byggeudvalg en landsdækkende konkurrence om et nyt museum, hvilket i første omgang faldt til jorden, i høj grad pga. den tyske besættelse i 1940.
  • I september 1957 blev konkurrencen officielt udskrevet med et oplæg af ideale forestillinger og konkrete fakta, der kom til at danne grundlag for konkurrencens krav til den nye museumsbygnings plan og størrelse.
  • Ved bedømmelse af forslag blev der lagt vægt på tre forhold.1) Bygningens placering på området og dens samspil med omgivelserne. 2) Dens planlægning, altså en overskuelig og rummelig disposition. 3) Der benyttede en kombination af oven – og sidelys med mulighed for udblik mod parken.
  •  Den karakteristiske grund blev anset for at have store skønhedsværdier og forslag som inddrog parken fremhævede komiteen.
  • Komiteens tanker om museet, s. 14
  • Der var ikke nogen kunsthistoriker at sætte på opgaven som sparringspartner for arkitekterne, og bestyrelsen måtte selv orientere sig om kravene til et moderne kunstmuseum, hvor de fandt frem til: fleksibilitet i udstillingslokalerne skulle vægtes højt, at film-, møde-, foredrags- og garderobefaciliteter skulle forbedres. Endvidere var et cafeteria et must. Alt for at give museet bredere appel som kulturelt samlingssted.
  • Samle landsdelene og tiltrække nye folk
  • Aalto gjorde opmærksom på alternative og fordyrende muligheder mht. materialer, rumudstyr og inventar. F.eks. var det en overraskelse at bygningen skulle iklædes marmor, da man havde forstilt sig et hvidpudset hus.
  • Byggeudvalg vs. Arkitekter, hvordan der tales forbi hinanden.
  • Der viste sig nogle mangler mht. kontorlokaler, værkstedsfunktion, personaleplads og manglende funktioner generelt. Endvidere var der også mangel på vægplads til malerier og magasinplads til disse(hvilket senere blev indvundet i kælderen).
  • Da KUNSTEN stod færdig var Aalborgenserne splittede. Stolthed og misfornøjelse over byggeomkostningerne, som endte på 21,7 millioner. Blandt danske professionelle kritikere blev bygningen modtaget med begejstring – blev betegnet som storslået og et mesterværk, mens de udenlandske var mere kritiske. Et udslag på 70’ernes kultursyn hvor akademierne betegnede bygningen som prestige bygning, en bastion for et etableret og statisk kunstsyn. Endvidere ufolkeligt, fornemt og tillukket, og sammenlignede denne med en stationsbygning, et tempel, eller et marmorpalads. Men i den forløbne år har kunstmuseet vist sin tidsløshed og funktionalitet.

KUNSTEN

Museet har en monumental kraft som præger bygningens overordnede komposition. En trappepyramide som rejser sig fra dalen og danner en kontrast til den skovbevoksede skrænt med modsat hældning. Det er et dramatisk, men stadig afbalanceret møde mellem bygningens former i hvid marmor og klart glas mod den høje skovklædte skrænt. Den udendørs udstillingshave med den lavtliggende grønne plæne indrammes af et forløb i form af hvide mure, som følger og fremviser terrænets bevægelser. En fortolkning af den klassiske og moderne verden har resulteret i, at skrænten til dels er udformet i siddetrin og udstillingsplateauer, som overvejende ikke bliver benyttet. Dog er dette et af Aaltos særlige kendetegn, mødet mellem geometri/arkitekturen og natur. S. 45

Museet er opdelt i primære og sekundære funktioner. Det kommer sig af det primære hovedplan, med al udstillingsvirksomhed, hvor bygningens indre struktur med en hovedåre omslutter museets store fleksible udstillingssal som omdrejningspunkt. Omkring denne føres man igennem rumlige variationer af udstillingslokaler, som hver især skiller sig ud. De har en form for karakter efter den måde de lukker lyset ind på. Det være sig f.eks. af en ovenlyssal og sidelysrum. Lysindfald spiller generelt en stor rolle for den arkitektoniske udformning: ”Hvad akustik er for en koncertsal, er lyset for et kunstmuseum” s. 68.  Museet belysningssystem er derfor usymmetrisk, da lyset fra de forskellige verdenshjørner har forskellige indfaldsvinkler og karakter, hvilket i høj grad afspejles i arkitekturen, da visse farver f.eks. ikke tåler direkte lys. Det diffuse og indirekte lys er prøvet opnået fra reflekterende tag- eller vægflader og asymmetriske reflektorer under taglanternerne. Reflektorskærmene forefindes i mange forskellige formmæssige variationer, såsom konkave og konvekse figurer, som giver det pågældende rum karakter. Den høje skrænt indgår desuden som en afskærmning af det meget lave sollys fra syd og gengiver endvidere årstidens farver i det store rum.

Museet er yderst fleksibelt indrettet      

Underetagen er forbeholdt de sekundære funktioner, såsom auditorier, cafeteria, værksted, magasin med mere.

Reklamer
Kategorier:Kunsten

Modernismen i Aalborg.

oktober 4, 2010 Skriv en kommentar

Modernismen er i Danmark også bedre kendt som funktionalismen. Her er det funktionerne, der bestemmer udformningen, der kan karakteriseres som minimalistisk i udtrykket, hvor enhver form for overflødig dekoration er skåret fra, og hvor især lys og luft begge er uundværlige ingredienser. Derudover blev brugen af jernbeton og muligheden for større glaspartier blevet introduceret. Denne stilart var et resultat af den stigende industrialisering. Omkring 1900 blev Aalborgs indbyggertal tæt på fordoblet, og grundet en landbrugskrise voksede nye industrier op. Især fødevareproduktionen, bygnings- og metalindustrien gjorde, at der opstod en stor tilstrømning fra landet til byen. Grundet det nye industrielle gennembrud opstod der en mangel på plads, hvilket førte til, at der blev etableret nye boligområder udenfor den gamle bygrænse. Flere beslutninger og markante linjeføringer med blandt andet Vesterbro blev gennemført, og Aalborg blev i 1936 udråbt til Danmarks mest fremsynede by. Det var på dette tidspunkt på forkant for byer at promovere sig gennem en udstilling, der kan ses som en måde at markedsføre nye visioner og fremdrift, hvilket i Aalborg var tilfældet med den blandt andet den nye linjeføring og den vellykkede funkis. Aalborg var med andre ord blevet moderne og ønskede at vise denne forvandling. I 1933 blev dette opfyldt med en indvielse af Nordjysk Udstilling 1. Juni. Udstillingen viste sig at blive en succes af dimensioner, da der i løbet af to måneder havde været 360.000 betalende gæster. Selve sitet for udstillingen var en nedlagt aflang grusgrav med en smuk skovomkransende ramme. Det arkitektoniske formsprog var en gennemgående geometrisk enkelthed. Ved samme lejlighed byggede man Aalborgtårnet, der med sin beliggenhed på skovbakken skulle fungere som et varetegn for udstillingen. Efter de to måneders udstillingsperiode var det meningen, at Aalborgtårnet skulle nedrives, dog overlevede dette varetegn for Nordjysk Udstilling 1933 og er i dag blevet et populært ikon for Aalborg.

Allerede i 1936 blev der udskrevet en landsdækkende konkurrence om et nyt museum, der dog først blev officielt i september 1957 på grund af den tyske besættelse. Konkurrencen indbragte 144 designforslag, hvoraf vinderforslaget kom fra Alvar Alto og Jean-Jacques Barüel. Ved bedømmelsen af forslagene blev der lagt vægt på især tre faktorer, der indebar bygningens placering og samspil med konteksten, planlægning og en kombination af ovenlys og sidelys i udstillingslokalerne. KUNSTEN – Museum of Modern Art Aalborg blev opført 1968-1972, hvor den blev indviet 8. Juni 1972 og senere hen fredet i 1995.

Dog blev der i 1982 foretaget en udbygning, der indbefattede en del af parkeringskælderen, da der eksisterede en mangel af personalerum samt værksted.

Kategorier:Kunsten

Alvar Aalto

oktober 4, 2010 Skriv en kommentar

Hugo Alvar Henrik Aalto blev født i Finland i 1898 . I 1916 startede han på arkitektskolen i Helsinki og var færdiguddannet i 1921. Han startede sin karriere i Sverige og kom senere til at arbejde i hele verden.

Alto startede som klassicist og realiserede senere funktionalismen som den første arkitekt i norden. Som mange af hans kollegaer tilhørte han i midten af 20’erne nyklassicismen, men senere ændrede hans arkitektur sig til funktionalisme efter inspiration fra Bauhaus.

Han arbejdede med et organisk formsprog, der kom til syne i hans materialeholdninger og bølgede og irregulære former. I 30’erne arbejdede Aalto med materialesammensætninger af forskellige teksturer og overfladevirkninger i behandlet og ubehandlet træ og i blank og pudset tegl. Det blev et af omdrejningspunkterne i hans bygninger, hvor han skabte en flydende overgang mellem ind og ude ved hjælp af de rustikke materialer. Han fik bl.a. bygget mange rådhuse og biblioteker i Finland som både indbefattede den komplekse og funktionelle blanding samt kubiske og frie former. Hans foretrukne bygningstype var dog det solitære hus som asymmetrisk skulle rage op af landskabet.

Det projekt der for alvor gjorde ham internationalt anerkendt, var de finske pavilloner til verdensudstillingerne i Paris og New York. De tog inspiration i den finske natur med deres bølgede bygningsformer og trækonstruktioner.

I 50’erne byggede han skulpturelle bygningsformer som var ren teglstensarkitektur. I 60’erne blev hans foretrukne materialer hvid marmor og pudsede facader, som bl.a. ses ved Kunsten i Aalborg. Han byggede Kunsten sammen med sin kone Elissa Mäkiniemi og den danske arkitekt Jean-Jacques Barüel. Museet hæver sig fra jorden i takt med skråningen bag den, hvilket giver er samspil mellem bygningen og naturen som var et af hans kendetegn.

Mester Arkitekterne, Flemming skude, 1993 s. 31

http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Arkitektur/Arkitekter/Norden_-_arkitekter,_nyere/Hugo_Alvar_Henrik_Aalto?highlight=alvar%20aalto d.30/9-10

(http://www.dac.dk/visKanonVaerk.asp?artikelID=2567 d. 30/9-10)

Her er navne på værker af Aalto, hvis nogen skulle have lyst til at google dem:)

Turku/Åbo (1928-29)

hovedbiblioteket i Viipuri/Viborg (nu Vyborg i Rusland) (1930-35)

sanatoriet i Paimio/Pemar nær Turku (1929-33)

hans eget sommerhus i Muuratsalo (1953)

Villa Mairea ved Pori/Björneborg (1937-39)

de finske pavilloner til verdensudstillingerne i Paris (1937) og New York (1939).

Baker Dormitory (1946-47)

det lille rådhus i Säynätsalo nær Jyväskylä (1950-52).

Vuoksenniska Kirke ved Imatra (1957-59)

kulturhuset i Helsinki (1955-58)

auditoriet i Otaniemis polytekniske læreanstalt (1961-64)

Finlandiahuset i Helsinki (1973-75)

kulturcentret i Wolfsburg (1959-62)

operahuset i Essen (tegnet 1959, opført 1986-88)

i Island Nordens Hus i Reykjavík (1965-69)

i Italien kirken i Riola ved Bologna (1972-78)

Seinäjoki (1952-66)

Kategorier:Alvar Aalto