Arkiv

Posts Tagged ‘Essay’

Essay – Et fremtidsscenarie

oktober 15, 2010 Skriv en kommentar

Dette essay skal bruges til at illustrere hvordan vi forestiller os det nye kunstmuseum kunne bruges.

Endelig er det weekend. Det er lang tid siden vi har haft noget kvalitetstid sammen som en familie. Josephine har haft travlt på sit nye arbejde og jeg har været begravet i arbejde op til vores deadline her i går. Det kunne egentlig være meget spændende at tage op og besøge Kunsten igen ovenpå den artikel jeg læste i forgårs. Jeg har dog næsten lige været deroppe i forbindelse med arbejdet, men Mathias og Camilla lød meget interesseret i at deltage i tegnekonkurrencen. Det var vidst noget med at en aktuel udstillende kunstner ville være tilstede og arbejde sammen med børnene.

Josephine var helt med på ideen om at tilbringe et par timer i de kulturelle og inspirerende omgivelser. Hun trænger også til et pusterum. Det er nu også dejligt at børnene for en gangs skyld vil med ud og opleve noget af den danske og nordjyske kultur.

Ved ankomst gør Josephine mig opmærksom på hvor lang tid det er siden hun har været på Kunsten, hun havde helt glemt hvor smukt og højtideligt det fremstår. Jeg giver hende helt ret og efter vi kommer indenfor falder samtalen på det fine arbejde med lysindfaldet. Igennem min interesse for arkitektur føler jeg en stor respekt for arbejdet med de elegante materialer og formsproget. Josephine kommer over til mig, hun spørger om vi ikke skal smutte over i tilbygning og kigge til børnene som ret tidligt smuttede over til værkstedet. Jeg har også været særudstillingen igennem og set den permanente før, så det var fint med mig.

Skiftet imellem den nye og gamle bygning er ganske tydeligt, men jeg kan alligevel sagtens se sammenhængen. Josephine påpeger hvordan tilbygningen tager udgangspunkt i Aaltos værdier, men med en mere moderne æstetik – Så har hun alligevel lyttet efter i nogle af mine utallige hjemmelektioner om arkitektur og kunst.

Vi finder børnene på værkstedet i fuld gang med at tegne og male sammen med en masse andre kreative sjæle. Hende kunstneren har en tydelig inspirerende udstråling der fanger de fremmødte. Der er både gamle, voksne, unge og børn som arbejder, leger og er kreative. Humøret er højt og der er en summen af liv derinde. Josephine og jeg efterlader børnene og bevæger os imod den store udstillingssal, hvor den nyeste udstilling netop er åbnet. På vejen derhen kan vi høre dæmpet musik, måske der er en koncert i gang inde i auditoriet.

Sidst jeg var her var der en maleriudstilling hvor man rigtig kunne nyde malerierne i det neutrale rum og diffuse dagslys – Hvad mon den nye kunstner har brugt rummet til. Sikke mørkt det dog er blevet herinde, jeg havde slet ikke troet det var muligt ovenpå mit sidste besøg. Det er en kæmpe træskulptur med en video projiceret på sig som er udstilles midt i rummet. Rigtig interessant. Jeg fornemmer en klar kontrast herinde i forhold til de gamle udstillingslokaler, og sikke en berigelse for museet at det kan varetage så forskellige udstillinger.

Josephine kommer og henter mig, hun har opdaget at døren ind til auditoriet er åbnet og mener vi lige skulle kigge ind før vi mødes med Mathias og Camilla igen. Jeg havde helt ret, der havde været koncert tidligere, men nu står musikerne og svarer på spørgsmål fra publikum. Hvor interessant, jeg havde aldrig forestillet mig at der var så mange bagvedliggende tanker, rent musikalsk i en jazzkomposition.

Mathias og Camilla har været rigtig produktive og har fået deres flotteste tegninger op og hænge i værkstedets udstilling. Jeg er sikker på at de vinder førstepræmien i denne uge. Jeg synes de har fortjent en kage og et glas hyldebærsaft for den flotte indsats, så et besøg på Kunstens cafe bliver sidste stop. Det viser sig at vi alle har fået hver vores individuelle oplevelse på denne begivenhedsrige lørdag.

 

Reklamer
Kategorier:Design Tags: ,