Arkiv

Posts Tagged ‘Inspiration’

Aros – Århus kunstmuseum

oktober 4, 2010 Skriv en kommentar

ARoS Aarhus Kunstmuseums er et spektakulært billed- og oplevelseshus for børn og voksne; en mental servicestation hvor det nysgerrige menneske kan blive både behaget og udfordret. Arkitekturen er i international klasse. Det samme er kunsten. Og begge byder på oplevelser af høj karat: Fra lys til gys, fra holdning til underholdning, fra lystvandring til udfordring. Den århus-baserede tegnestue Schmidt Hammer Lassen (SHL) står bag dette byggeri.

Kunsten

ARoS byder på næsten 7.000 kvadratmeter udstillingsareal. Tre gallerier på hver 1.060 kvadratmeter rummer værker fra den permanente samling, dvs. kunst fra 1770 til i dag. De 9 rum er et særligt udstillingsafsnit i museets underetage, reserveret og specialindrettet til international lys-, video- og installationskunst.

Juniormuseet

Udover gallerierne rummer ARoS et Juniormuseum med værksted; et sted for videbegærlige og nysgerrige børn og unge, der på en utraditionel og spændende måde har lyst til at lære mere om kunsten.

Udpluk fra:

http://www.aros.dk/page.asp?sideid=66&zcs=3

Reklamer
Kategorier:Cases Tags: , , ,

Ordrupgaard tilbygning

oktober 4, 2010 Skriv en kommentar

Den 30. august 2005 fejrede Ordrupgaard indvielsen af en markant tilbygning tegnet af arkitekt Zaha Hadid.

Zaha Hadids dekonstruktive tilbygning er føjet til Ordrupgaards oprindelige, klassicistiske bygning tegnet af arkitekt Gotfred Tvede og opført i årene 1916-1918 til Wilhelm Hansen og hans familie. Den gamle bygning levede ikke op til nutidens klima- og sikkerhedskrav.

Tilbygningen er på i alt 1.150 kvm og rummer syv udstillingsrum foruden foyer, café og foredragssal. De publikums-, klima- og sikkerhedsmæssige forhold er forbedret, således at Ordrupgaard kan præsentere særudstillinger af internationalt format.

Skrå og kurvede former

Zaha Hadid har arbejdet sig frem til tilbygningens arkitektoniske form ved at afkode og fortolke omgivelserne på Ordrupgaard.

Hadid har foretaget studier af terræn og stedets topografi, og omsat bakker og niveauforskelle direkte i arkitekturen. Således kan man flere steder opleve, at gulvet skråner, og at man “går op eller ned af bakke” på samme måde som man gør i den omkringliggende natur.

Den skulpturelle bygningskrop trækker sig diskret tilbage ved indgangspartiet, kamufleret i en stor bakke. Fra havesiden derimod knopskyder bygningen i to markante former; den ene hænger på det nærmeste frit i det kuperede terræn.

Store glasfacader tillader, at landskabet, solen og lyset bliver en del af arkitekturen.

De intime udstillingsrum har alle forskellige former. Skrå og kurvede vægge skaber en særlig atmosfære. “Der er 360 grader, så hvorfor holde sig til én?” har Hadid udtalt, og udfordrer dermed vandret og lodret som arkitekturens primære vinkler.

Materialer og byggeproces

Zaha Hadids tilbygning til Ordrupgaard er opført i glas og sorte betonskaller.

Den sorte beton skifter farve og stoflighed afhængigt af vind og vejr. Den kan således forekomme både mat og grå og skinnede sort.

De sorte betonskaller er støbt og sammenføjet på stedet. Støbeprocessen har været kompliceret, for hver enkel skal er unik og har skullet passe sammen med de øvrige skaller. Ikke to vægge er ens, men har hver deres særlige geometri.

Store støbeforme blev opstillet på byggepladsen til fremstillingen af de sorte betonskaller, der både er kurvede og kantede. Materialet er såkaldt selvkompakterende lavabeton, der er indfarvet i sort.

Arkitektur med kant

Zaha Hadid er kendt for sine radikale, arkitektoniske idéer. Hun er født i 1950 og arbejder både som arkitekt, designer og maler.

Hadids mange avancerede og nytænkende projekter viser en opfattelse af rum og form som bevægelser og forløb. Ved at afkode og fortolke omgivelserne arbejder hun med en dekonstruktiv strategi, der resulterer i meget subjektive og opsigtsvækkende konstruktioner.

Hadids projekter er altid – som det ses i Ordrupgaards tilbygning – i kontakt med det aktuelle sted.

http://www.ordrupgaard.dk/emner/samling-og-arkitektur/zaha-hadids-tilbygning.aspx

Louisiana

september 29, 2010 3 kommentarer

Historisk

Det er det uhøjtidelige ved Louisianas arkitektur, der først springer i øjnene ved et besøg. Museet betragtes som et hovedværk i dansk modernistisk arkitektur og er især berømmet for, hvordan bygningerne sammenføjer de nye tilbygninger til den gamle hovedbygning og tilpasser sig parklandskabets terræn med træer, skovsø, græsplæner og Øresund.

Museets udvidelser og modernisering

1958-76: Vestfløjen og koncertsalen
I 1966 og 1971 blev museet udvidet med Vestfløjen. I 1976 fulgte så koncertsalen, hvis akustik og atmosfære gør den særlig velegnet til kammerkoncerter.

1982: Sydfløjen
Med Sydfløjen fik Louisiana tilført udstillingsrum med større loftshøjde og rummelighed end i de hidtidige bygninger. De høje rum fremhæver kunstværkernes kvaliteter, idet de får rigeligt plads omkring sig og optimalt dagslys. Sydfløjen er bygget ind i terrænet for at fastholde Louisianas lave skala.

1992: Østfløjen
Med opførelsen af Østfløjen, der stod færdig i 1992, blev museets bygninger forbundet i en tilnærmet cirkelform. Museets grundplan blev væsentligt forbedret, og man kan nu komme hele vejen rundt på en vandring, hvor man snart er koncentreret om kunstværkerne, snart kobler af ved udsynet til parken eller Sundet.
Med Østfløjen blev Louisiana også fuldt udbygget som et museum for moderne kunst, idet tilbygningen giver mulighed for at udstille tegninger og grafik, der ikke må udsættes for dagslys. På grund af lysforholdene bruges grafikfløjen også ofte til udstilling af fotografier, video- og lyskunst.

1994-1998: Børnehuset, Søhaven
og Louisiana Butik
Med Børnehuset fra 1994 fik Louisiana en enestående ramme om museets aktiviteter for børn og unge. 1998 blev der foretaget en udvidelse for at forbedre museets publikumsfaciliteter. Samtidig fik Louisiana Butik bedre pladsforhold.

Udpluk fra:

http://www.louisiana.dk/dk/Menu/Bes%c3%b8g+Louisiana/Museet+og+arkitekturen/Arkitekturen

Besøgt d. 29.09.10

Kategorier:Cases Tags: , ,

Inspiration fra andre museer og tilbygninger

september 29, 2010 Skriv en kommentar

Vi har kigget lidt på forskellige tilbygninger til andre museer og bygninger for at se hvordan disse er lykkedes. Her er billederne.