Fremtidsforskning

I arbejdet med en tilbygning til Kunsten er det vigtigt ikke kun at overveje hvad et kunstmuseum skal indeholde i dag, men også hvordan det skal fungere i fremtiden. I den sammenhæng er det relevant at kigge på fremtidsforskning inden for kultur, fællesskab og sociale medier. Fremtidsforsker Anne-Marie Dahl har skrevet artiklen ”Nye mødeplatforme i en flydende fremtid” til hjemmesiden futuria, der tager fat i fremtidens livsstile.”Fritids- og kulturlivet har tidligere stort set været henlagt til efter 17.00 og helst i lokalområdet og gymnastik på den lokale skole. I fremtiden vil både fysisk aktivitet og det kulturelle være langt mere integreret i vores arbejdsliv…” (Anne-Marie Dahl 2010). Hun beskriver hvordan skellet mellem arbejde og fritid i fremtiden vil blive opløst. Idéer kan fås hvor som helst, og det bliver mere almindeligt at holde møde på alternative steder som caféer og fitness centre, samtidig med at børnene underholdes..”Fremtidens mennesker vil ikke være individer men situider, situationsbestemte følelsesmennesker, der skifter ønsker og retning igennem dagen – ja næsten fra minut til minut. På et tidspunkt på jagt efter event og oplevelse, dernæst søgende efter fællesskab og social kontakt og det næste øjeblik handler det om ro og wellness.”(Anne-Marie Dahl 2010) Mennesket bliver mere selektivt og lever i nuet, med brug for en varieret underholdning.

”Der vil givet opstå nye sociale mødepunkter, hvor vi kan gøre noget sammen hver for sig. Frem for at far skal vente en time i en kold gymnastiksal, mens lille Louise er til tumling, vil familien søge steder, hvor mor kan dyrke fitness, mens Louise tumler, Peter læser lektier og far er på madlavningskursus med en velfortjent stor øl. Det multifunktionelle er en måde at skabe rammer for fællesskabet i en tid, hvor det lokale foreningsliv udfordres af individuelle sportsgrene som fitness og en krig af individuelle kulturelle oplevelsestilbud.” (Anne-Marie Dahl 2010)

 

Fremtidsforsker Johan Peter Paludan tog allerede fat i fremtidens kunst i sin artikel fra 2001 ”Fremtidens kunst og kunstmuseer” skrevet for Instituttet for Fremtidsforskning IFF. Artiklen omhandler hvordan kunsten i fremtiden vil blive mere eftertragtet og udvikle sig til ikke kun at omfatte de traditionelle kunstformer. ”Vi lever i en periode præget af økonomisk vækst. Der er selvfølgelig ingen garanti for at dette fortsat vil gøre sig gældende og skulle vi ende i en økonomisk krise à la 1930’erne er meget af det der siges her irrelevant. Nu er der meget der tyder på, at den økonomiske vækst vil fortsætte. Det vil måske betyde, at der kommer flere kunstnere. Meget tyder på at efterhånden som de materielle behov er dækket, vokser de immaterielle. Dette kan selvfølgelige i første omgang føre til en stigende interesse for kunst og kultur i bred forstand.”(Johan Paludan 2010) Det tages selvfølgelig i betragtning at artiklen er skrevet før den nuværende finanskrise. Der har været et økonomisk dyk, måske endda det værste siden 30’erne. Ingen kan sige hvornår krisen ender, men mange mener den allerede er vendt eller at det sker inden for de to næste år og derefter vil Johan Paludans forudsigelser atter gælde(Jeffrey Saunders 2009). Folk vil ifølge ham få en større interesse for kunst, når de har fået stillet deres materielle behov. Interessen bliver også større da kunstbegrebet er blevet bredere. Kunst er i dag ikke kun malerier og udhuggede skulpturer. Der findes alt fra digital kunst, installationskunst, performencekunst osv. Som Johan Paludan skriver ”For kunstmuseer ligger udfordringen for det første i en yderligere differentiering af kunstbegrebet” er det en udfordring for kunstmuserne at rumme de mange kunstbegreber og en interessant problemstilling i det kulturelle liv.

 

 

 

Det ses tydeligt at de immaterielle behov vokser, både i form af nye museer og musikhuse, men også hos de mere alternative underholdningsformer. Ses der på Aalborg findes der Platform 4, som er en gammel lagerbygning der huser og arrangerer forskellige events. De har over sommeren stået for sail-in bio, blip festival, chill i parken og andre spændende aktiviteter. Det tyder også på en udvikling i den retning Anne-Marie Dahl forudser. Et fremtidigt museum skal derfor kunne rumme det fremtidige menneskes livsstil. Det skal være åbent for flere forskellige og nye typer besøgende, der ikke kun forventer en rolig gennemgang på et museum, men også har brug for at blive aktiveret og underholdt. Det skal være et sted for hele familien, hvor de kan tage hen som en enhed, men stadig få opfyldt deres individuelle behov. De mange kunstbegreber der findes i dag, tiltrækker flere forskellige målgrupper, og derfor kan et fremtidigt kunstmuseum blive et sted for den brede befolkning.

 

 

Anne-Marie Dahl, Nye mødeplatforme i en flydende fremtid http://www.futuria.dk/Default.aspx?ID=82&PID=99&M=NewsV2&Action=1&NewsId=9, d.14-10-10

 

Johan Peter Paludan, Fremtidens kunst og kunstmuseer http://www.iff.dk/scripts/artikel.asp?id=425&lng=1, d.14-10-10

 

Jeffrey Saunders, Her slutter krisen, http://finans.tv2.dk/nyheder/article.php/her-slutter-finanskrisen/?id=21162569, d.15-10-10

 

Klima

Vindrose:

I Aalborg, bl.a. pga. beliggenheden op til Limfjorden, er de mest dominerende vinde fra syd og vest, hvor vest er den hyppigst forekommende. Kunstmuseet ligger umiddelbart gemt væk bag bakken fra den gamle grusgrav og de høje træer imod syd og vest. Dette bevirker at museet ikke er så udsat af den til tider meget kraftige vestenvind og derfor kan naturlig ventilation fra vinden ikke udnyttes i så stor en grad.

Soldiagram:

I Aalborg varierer solhøjden fra ca. 10° – 57° hen over året. Hvor 10° er på vinter solhverv og 57° er på sommersolhverv. I forhold til Kunsten betyder dette at man om sommeren har mange timer med høj belysning på bygningen og det kan derfor udnyttes til både indvendig belysning og opvarmning. Derimod er solen mere gemt væk i vinterperioden, igen pga. bakken og de høje træer imod syd.