Arkiv

Archive for oktober 2010

Afgrænsnings diagram

oktober 15, 2010 Skriv en kommentar

Reklamer
Kategorier:Uncategorized

Fremtidsforskning

oktober 15, 2010 Skriv en kommentar

I arbejdet med en tilbygning til Kunsten er det vigtigt ikke kun at overveje hvad et kunstmuseum skal indeholde i dag, men også hvordan det skal fungere i fremtiden. I den sammenhæng er det relevant at kigge på fremtidsforskning inden for kultur, fællesskab og sociale medier. Fremtidsforsker Anne-Marie Dahl har skrevet artiklen ”Nye mødeplatforme i en flydende fremtid” til hjemmesiden futuria, der tager fat i fremtidens livsstile.”Fritids- og kulturlivet har tidligere stort set været henlagt til efter 17.00 og helst i lokalområdet og gymnastik på den lokale skole. I fremtiden vil både fysisk aktivitet og det kulturelle være langt mere integreret i vores arbejdsliv…” (Anne-Marie Dahl 2010). Hun beskriver hvordan skellet mellem arbejde og fritid i fremtiden vil blive opløst. Idéer kan fås hvor som helst, og det bliver mere almindeligt at holde møde på alternative steder som caféer og fitness centre, samtidig med at børnene underholdes..”Fremtidens mennesker vil ikke være individer men situider, situationsbestemte følelsesmennesker, der skifter ønsker og retning igennem dagen – ja næsten fra minut til minut. På et tidspunkt på jagt efter event og oplevelse, dernæst søgende efter fællesskab og social kontakt og det næste øjeblik handler det om ro og wellness.”(Anne-Marie Dahl 2010) Mennesket bliver mere selektivt og lever i nuet, med brug for en varieret underholdning.

”Der vil givet opstå nye sociale mødepunkter, hvor vi kan gøre noget sammen hver for sig. Frem for at far skal vente en time i en kold gymnastiksal, mens lille Louise er til tumling, vil familien søge steder, hvor mor kan dyrke fitness, mens Louise tumler, Peter læser lektier og far er på madlavningskursus med en velfortjent stor øl. Det multifunktionelle er en måde at skabe rammer for fællesskabet i en tid, hvor det lokale foreningsliv udfordres af individuelle sportsgrene som fitness og en krig af individuelle kulturelle oplevelsestilbud.” (Anne-Marie Dahl 2010)

 

Fremtidsforsker Johan Peter Paludan tog allerede fat i fremtidens kunst i sin artikel fra 2001 ”Fremtidens kunst og kunstmuseer” skrevet for Instituttet for Fremtidsforskning IFF. Artiklen omhandler hvordan kunsten i fremtiden vil blive mere eftertragtet og udvikle sig til ikke kun at omfatte de traditionelle kunstformer. ”Vi lever i en periode præget af økonomisk vækst. Der er selvfølgelig ingen garanti for at dette fortsat vil gøre sig gældende og skulle vi ende i en økonomisk krise à la 1930’erne er meget af det der siges her irrelevant. Nu er der meget der tyder på, at den økonomiske vækst vil fortsætte. Det vil måske betyde, at der kommer flere kunstnere. Meget tyder på at efterhånden som de materielle behov er dækket, vokser de immaterielle. Dette kan selvfølgelige i første omgang føre til en stigende interesse for kunst og kultur i bred forstand.”(Johan Paludan 2010) Det tages selvfølgelig i betragtning at artiklen er skrevet før den nuværende finanskrise. Der har været et økonomisk dyk, måske endda det værste siden 30’erne. Ingen kan sige hvornår krisen ender, men mange mener den allerede er vendt eller at det sker inden for de to næste år og derefter vil Johan Paludans forudsigelser atter gælde(Jeffrey Saunders 2009). Folk vil ifølge ham få en større interesse for kunst, når de har fået stillet deres materielle behov. Interessen bliver også større da kunstbegrebet er blevet bredere. Kunst er i dag ikke kun malerier og udhuggede skulpturer. Der findes alt fra digital kunst, installationskunst, performencekunst osv. Som Johan Paludan skriver ”For kunstmuseer ligger udfordringen for det første i en yderligere differentiering af kunstbegrebet” er det en udfordring for kunstmuserne at rumme de mange kunstbegreber og en interessant problemstilling i det kulturelle liv.

 

 

 

Det ses tydeligt at de immaterielle behov vokser, både i form af nye museer og musikhuse, men også hos de mere alternative underholdningsformer. Ses der på Aalborg findes der Platform 4, som er en gammel lagerbygning der huser og arrangerer forskellige events. De har over sommeren stået for sail-in bio, blip festival, chill i parken og andre spændende aktiviteter. Det tyder også på en udvikling i den retning Anne-Marie Dahl forudser. Et fremtidigt museum skal derfor kunne rumme det fremtidige menneskes livsstil. Det skal være åbent for flere forskellige og nye typer besøgende, der ikke kun forventer en rolig gennemgang på et museum, men også har brug for at blive aktiveret og underholdt. Det skal være et sted for hele familien, hvor de kan tage hen som en enhed, men stadig få opfyldt deres individuelle behov. De mange kunstbegreber der findes i dag, tiltrækker flere forskellige målgrupper, og derfor kan et fremtidigt kunstmuseum blive et sted for den brede befolkning.

 

 

Anne-Marie Dahl, Nye mødeplatforme i en flydende fremtid http://www.futuria.dk/Default.aspx?ID=82&PID=99&M=NewsV2&Action=1&NewsId=9, d.14-10-10

 

Johan Peter Paludan, Fremtidens kunst og kunstmuseer http://www.iff.dk/scripts/artikel.asp?id=425&lng=1, d.14-10-10

 

Jeffrey Saunders, Her slutter krisen, http://finans.tv2.dk/nyheder/article.php/her-slutter-finanskrisen/?id=21162569, d.15-10-10

 

Kategorier:Analyse Tags: ,

Essay – Et fremtidsscenarie

oktober 15, 2010 Skriv en kommentar

Dette essay skal bruges til at illustrere hvordan vi forestiller os det nye kunstmuseum kunne bruges.

Endelig er det weekend. Det er lang tid siden vi har haft noget kvalitetstid sammen som en familie. Josephine har haft travlt på sit nye arbejde og jeg har været begravet i arbejde op til vores deadline her i går. Det kunne egentlig være meget spændende at tage op og besøge Kunsten igen ovenpå den artikel jeg læste i forgårs. Jeg har dog næsten lige været deroppe i forbindelse med arbejdet, men Mathias og Camilla lød meget interesseret i at deltage i tegnekonkurrencen. Det var vidst noget med at en aktuel udstillende kunstner ville være tilstede og arbejde sammen med børnene.

Josephine var helt med på ideen om at tilbringe et par timer i de kulturelle og inspirerende omgivelser. Hun trænger også til et pusterum. Det er nu også dejligt at børnene for en gangs skyld vil med ud og opleve noget af den danske og nordjyske kultur.

Ved ankomst gør Josephine mig opmærksom på hvor lang tid det er siden hun har været på Kunsten, hun havde helt glemt hvor smukt og højtideligt det fremstår. Jeg giver hende helt ret og efter vi kommer indenfor falder samtalen på det fine arbejde med lysindfaldet. Igennem min interesse for arkitektur føler jeg en stor respekt for arbejdet med de elegante materialer og formsproget. Josephine kommer over til mig, hun spørger om vi ikke skal smutte over i tilbygning og kigge til børnene som ret tidligt smuttede over til værkstedet. Jeg har også været særudstillingen igennem og set den permanente før, så det var fint med mig.

Skiftet imellem den nye og gamle bygning er ganske tydeligt, men jeg kan alligevel sagtens se sammenhængen. Josephine påpeger hvordan tilbygningen tager udgangspunkt i Aaltos værdier, men med en mere moderne æstetik – Så har hun alligevel lyttet efter i nogle af mine utallige hjemmelektioner om arkitektur og kunst.

Vi finder børnene på værkstedet i fuld gang med at tegne og male sammen med en masse andre kreative sjæle. Hende kunstneren har en tydelig inspirerende udstråling der fanger de fremmødte. Der er både gamle, voksne, unge og børn som arbejder, leger og er kreative. Humøret er højt og der er en summen af liv derinde. Josephine og jeg efterlader børnene og bevæger os imod den store udstillingssal, hvor den nyeste udstilling netop er åbnet. På vejen derhen kan vi høre dæmpet musik, måske der er en koncert i gang inde i auditoriet.

Sidst jeg var her var der en maleriudstilling hvor man rigtig kunne nyde malerierne i det neutrale rum og diffuse dagslys – Hvad mon den nye kunstner har brugt rummet til. Sikke mørkt det dog er blevet herinde, jeg havde slet ikke troet det var muligt ovenpå mit sidste besøg. Det er en kæmpe træskulptur med en video projiceret på sig som er udstilles midt i rummet. Rigtig interessant. Jeg fornemmer en klar kontrast herinde i forhold til de gamle udstillingslokaler, og sikke en berigelse for museet at det kan varetage så forskellige udstillinger.

Josephine kommer og henter mig, hun har opdaget at døren ind til auditoriet er åbnet og mener vi lige skulle kigge ind før vi mødes med Mathias og Camilla igen. Jeg havde helt ret, der havde været koncert tidligere, men nu står musikerne og svarer på spørgsmål fra publikum. Hvor interessant, jeg havde aldrig forestillet mig at der var så mange bagvedliggende tanker, rent musikalsk i en jazzkomposition.

Mathias og Camilla har været rigtig produktive og har fået deres flotteste tegninger op og hænge i værkstedets udstilling. Jeg er sikker på at de vinder førstepræmien i denne uge. Jeg synes de har fortjent en kage og et glas hyldebærsaft for den flotte indsats, så et besøg på Kunstens cafe bliver sidste stop. Det viser sig at vi alle har fået hver vores individuelle oplevelse på denne begivenhedsrige lørdag.

 

Kategorier:Design Tags: ,

Klima

oktober 7, 2010 3 kommentarer

Vindrose:

I Aalborg, bl.a. pga. beliggenheden op til Limfjorden, er de mest dominerende vinde fra syd og vest, hvor vest er den hyppigst forekommende. Kunstmuseet ligger umiddelbart gemt væk bag bakken fra den gamle grusgrav og de høje træer imod syd og vest. Dette bevirker at museet ikke er så udsat af den til tider meget kraftige vestenvind og derfor kan naturlig ventilation fra vinden ikke udnyttes i så stor en grad.

Soldiagram:

I Aalborg varierer solhøjden fra ca. 10° – 57° hen over året. Hvor 10° er på vinter solhverv og 57° er på sommersolhverv. I forhold til Kunsten betyder dette at man om sommeren har mange timer med høj belysning på bygningen og det kan derfor udnyttes til både indvendig belysning og opvarmning. Derimod er solen mere gemt væk i vinterperioden, igen pga. bakken og de høje træer imod syd.

Kategorier:Analyse, Bindinger Tags: , ,

Kommuneplan

oktober 5, 2010 Skriv en kommentar

Aalborg kommunes krav til området og hvad det skal bruges til:

Målet er at sikre velfungerende rammer for Nordjyllands Kunstmuseum. Det er også et mål at området fremstår som en af de markante byarkitektoniske oplevelser langs Kong Christians Allé. Endelig lægges der vægt på, at området visuelt opleves som en integreret del af Skovbakkeforbindelsen.

Anvendelsen af området skal være rettet imod kulturelle og rekreative formål samt undervisning.

Arkitekturen skal fremstå som en integreret del af skov- og bakkelandskabet imod syd. Den skal danne ramme om et værdifuldt kulturmiljø og skal i skala, formsprog og materialevalg tilpasses eksisterende bebyggelse. Bebyggelsens synlighed fra kong Christians allé skal sikres og markant beplantning omkring museet skal bevares.

Derudover er stort set alt det bebyggede på grunden fredet og må derfor ikke pilles ved. Det stiller store krav til placeringen af tilbygningen.

http://aakwww.aalborgkommune.dk/Kommuneplan/Kommuneplanrammer/Vest+Aalborg/Hobrovejkvarteret/3.2.O1.htm

Kategorier:Bindinger Tags: ,

Nordjyllands kunstmuseum KUNSTEN, af Aalto og Barüel

oktober 4, 2010 Skriv en kommentar

Nordjyllands kunstmuseum KUNSTEN, af Aalto og Barüel

Vigtige årstal: Indvielse den 8 juni 1972, en byggeperiode på 4 ½ år(næsten det dobbelte af planlagt), fredet i 1995,

  • I det oprindelige museum, som var tegnet af Conrad Weber, var bygningsforholdene for ringe og det var nødvendigt at bygge et nyt.
  • Med et nyt museum var det tanken, at kunsten skulle virke ”forædlende” på ”den store ubemidlede klasse”, og at samlingen af oldsager skulle ”løfte Folkeaanden og udbrede Kjærlighed til Fædrelandet og dets historiske Minder” s. 7
  • I 1936 udskrev museets byggeudvalg en landsdækkende konkurrence om et nyt museum, hvilket i første omgang faldt til jorden, i høj grad pga. den tyske besættelse i 1940.
  • I september 1957 blev konkurrencen officielt udskrevet med et oplæg af ideale forestillinger og konkrete fakta, der kom til at danne grundlag for konkurrencens krav til den nye museumsbygnings plan og størrelse.
  • Ved bedømmelse af forslag blev der lagt vægt på tre forhold.1) Bygningens placering på området og dens samspil med omgivelserne. 2) Dens planlægning, altså en overskuelig og rummelig disposition. 3) Der benyttede en kombination af oven – og sidelys med mulighed for udblik mod parken.
  •  Den karakteristiske grund blev anset for at have store skønhedsværdier og forslag som inddrog parken fremhævede komiteen.
  • Komiteens tanker om museet, s. 14
  • Der var ikke nogen kunsthistoriker at sætte på opgaven som sparringspartner for arkitekterne, og bestyrelsen måtte selv orientere sig om kravene til et moderne kunstmuseum, hvor de fandt frem til: fleksibilitet i udstillingslokalerne skulle vægtes højt, at film-, møde-, foredrags- og garderobefaciliteter skulle forbedres. Endvidere var et cafeteria et must. Alt for at give museet bredere appel som kulturelt samlingssted.
  • Samle landsdelene og tiltrække nye folk
  • Aalto gjorde opmærksom på alternative og fordyrende muligheder mht. materialer, rumudstyr og inventar. F.eks. var det en overraskelse at bygningen skulle iklædes marmor, da man havde forstilt sig et hvidpudset hus.
  • Byggeudvalg vs. Arkitekter, hvordan der tales forbi hinanden.
  • Der viste sig nogle mangler mht. kontorlokaler, værkstedsfunktion, personaleplads og manglende funktioner generelt. Endvidere var der også mangel på vægplads til malerier og magasinplads til disse(hvilket senere blev indvundet i kælderen).
  • Da KUNSTEN stod færdig var Aalborgenserne splittede. Stolthed og misfornøjelse over byggeomkostningerne, som endte på 21,7 millioner. Blandt danske professionelle kritikere blev bygningen modtaget med begejstring – blev betegnet som storslået og et mesterværk, mens de udenlandske var mere kritiske. Et udslag på 70’ernes kultursyn hvor akademierne betegnede bygningen som prestige bygning, en bastion for et etableret og statisk kunstsyn. Endvidere ufolkeligt, fornemt og tillukket, og sammenlignede denne med en stationsbygning, et tempel, eller et marmorpalads. Men i den forløbne år har kunstmuseet vist sin tidsløshed og funktionalitet.

KUNSTEN

Museet har en monumental kraft som præger bygningens overordnede komposition. En trappepyramide som rejser sig fra dalen og danner en kontrast til den skovbevoksede skrænt med modsat hældning. Det er et dramatisk, men stadig afbalanceret møde mellem bygningens former i hvid marmor og klart glas mod den høje skovklædte skrænt. Den udendørs udstillingshave med den lavtliggende grønne plæne indrammes af et forløb i form af hvide mure, som følger og fremviser terrænets bevægelser. En fortolkning af den klassiske og moderne verden har resulteret i, at skrænten til dels er udformet i siddetrin og udstillingsplateauer, som overvejende ikke bliver benyttet. Dog er dette et af Aaltos særlige kendetegn, mødet mellem geometri/arkitekturen og natur. S. 45

Museet er opdelt i primære og sekundære funktioner. Det kommer sig af det primære hovedplan, med al udstillingsvirksomhed, hvor bygningens indre struktur med en hovedåre omslutter museets store fleksible udstillingssal som omdrejningspunkt. Omkring denne føres man igennem rumlige variationer af udstillingslokaler, som hver især skiller sig ud. De har en form for karakter efter den måde de lukker lyset ind på. Det være sig f.eks. af en ovenlyssal og sidelysrum. Lysindfald spiller generelt en stor rolle for den arkitektoniske udformning: ”Hvad akustik er for en koncertsal, er lyset for et kunstmuseum” s. 68.  Museet belysningssystem er derfor usymmetrisk, da lyset fra de forskellige verdenshjørner har forskellige indfaldsvinkler og karakter, hvilket i høj grad afspejles i arkitekturen, da visse farver f.eks. ikke tåler direkte lys. Det diffuse og indirekte lys er prøvet opnået fra reflekterende tag- eller vægflader og asymmetriske reflektorer under taglanternerne. Reflektorskærmene forefindes i mange forskellige formmæssige variationer, såsom konkave og konvekse figurer, som giver det pågældende rum karakter. Den høje skrænt indgår desuden som en afskærmning af det meget lave sollys fra syd og gengiver endvidere årstidens farver i det store rum.

Museet er yderst fleksibelt indrettet      

Underetagen er forbeholdt de sekundære funktioner, såsom auditorier, cafeteria, værksted, magasin med mere.

Kategorier:Kunsten

Modernismen i Aalborg.

oktober 4, 2010 Skriv en kommentar

Modernismen er i Danmark også bedre kendt som funktionalismen. Her er det funktionerne, der bestemmer udformningen, der kan karakteriseres som minimalistisk i udtrykket, hvor enhver form for overflødig dekoration er skåret fra, og hvor især lys og luft begge er uundværlige ingredienser. Derudover blev brugen af jernbeton og muligheden for større glaspartier blevet introduceret. Denne stilart var et resultat af den stigende industrialisering. Omkring 1900 blev Aalborgs indbyggertal tæt på fordoblet, og grundet en landbrugskrise voksede nye industrier op. Især fødevareproduktionen, bygnings- og metalindustrien gjorde, at der opstod en stor tilstrømning fra landet til byen. Grundet det nye industrielle gennembrud opstod der en mangel på plads, hvilket førte til, at der blev etableret nye boligområder udenfor den gamle bygrænse. Flere beslutninger og markante linjeføringer med blandt andet Vesterbro blev gennemført, og Aalborg blev i 1936 udråbt til Danmarks mest fremsynede by. Det var på dette tidspunkt på forkant for byer at promovere sig gennem en udstilling, der kan ses som en måde at markedsføre nye visioner og fremdrift, hvilket i Aalborg var tilfældet med den blandt andet den nye linjeføring og den vellykkede funkis. Aalborg var med andre ord blevet moderne og ønskede at vise denne forvandling. I 1933 blev dette opfyldt med en indvielse af Nordjysk Udstilling 1. Juni. Udstillingen viste sig at blive en succes af dimensioner, da der i løbet af to måneder havde været 360.000 betalende gæster. Selve sitet for udstillingen var en nedlagt aflang grusgrav med en smuk skovomkransende ramme. Det arkitektoniske formsprog var en gennemgående geometrisk enkelthed. Ved samme lejlighed byggede man Aalborgtårnet, der med sin beliggenhed på skovbakken skulle fungere som et varetegn for udstillingen. Efter de to måneders udstillingsperiode var det meningen, at Aalborgtårnet skulle nedrives, dog overlevede dette varetegn for Nordjysk Udstilling 1933 og er i dag blevet et populært ikon for Aalborg.

Allerede i 1936 blev der udskrevet en landsdækkende konkurrence om et nyt museum, der dog først blev officielt i september 1957 på grund af den tyske besættelse. Konkurrencen indbragte 144 designforslag, hvoraf vinderforslaget kom fra Alvar Alto og Jean-Jacques Barüel. Ved bedømmelsen af forslagene blev der lagt vægt på især tre faktorer, der indebar bygningens placering og samspil med konteksten, planlægning og en kombination af ovenlys og sidelys i udstillingslokalerne. KUNSTEN – Museum of Modern Art Aalborg blev opført 1968-1972, hvor den blev indviet 8. Juni 1972 og senere hen fredet i 1995.

Dog blev der i 1982 foretaget en udbygning, der indbefattede en del af parkeringskælderen, da der eksisterede en mangel af personalerum samt værksted.

Kategorier:Kunsten